For at begrænse de små børns skærmtid skal vi yde mere omsorg til forældrene

Dette debatindlæg er publiceret i avisen Politiken, d. 1.okt 2023

Børns Vilkår præsenterer i disse dage nye anbefalinger om børns skærmforbrug. »Ingen skærm for børn under 2 år og ikke mere end 45 min. pr. dag« til de 3-6-årige. Anbefalingerne inkluderer også de voksne: »Vær en god digital rollemodel for dit barn, og lad ikke din egen brug af skærm forstyrre samværet med barnet«. Det lyder skønt, og tænk, hvis det kunne udleves i de danske hjem! Sandheden er dog, at mange forældre lige nu sidder med sved på panden og ikke aner, hvordan de skal få hverdagen til at hænge sammen uden den firkantede babysitter. Hvordan skal de travle morgener forløbe, og hvordan dælen får de lavet aftensmad uden Gurli Gris som assistance?

Parallelt med det øgede fokus på børns skærmbrug har vi fået en større bevidsthed om forældreudbrændthed som fænomen. Dette er efter min mening ikke tilfældigt.

De voksne er trætte og slidte. Ikke blot efter dagens møder, men efter 5-6 år med mangel på selvomsorg

Når familien Hansen kommer hjem fra arbejde, børnehave og vuggestue, er skærmen noget af det første, der bliver tændt for. Ikke fordi forældrene er dovne eller egoistiske, men fordi de ikke oplever, at de har et valg. Du og jeg ved godt, at de har et valg. De kunne jo bare lade være med at tænde for babysitteren, sætte sig ned på gulvet og finde på en god leg sammen med de små øjestene. Når de ikke gør det, handler det i høj grad om, at de voksne er trætte og slidte. Ikke blot efter dagens møder, men efter 5-6 år med mangel på selvomsorg.

Mange småbørnsforældre oplever at blive halet i fra alle kanter. På arbejdspladsen føler de sig utilstrækkelige, fordi de altid er på vej for at hente børn eller skal blive hjemme, fordi de har ’barn syg’. Samtidig minder Bente Klarlund om, hvor vigtigt det er at få gået de 7.000 (eller var det 10.000?) skridt. (Hos mor og far Hansen er de glade, hvis de kommer over de 3.000. I øvrigt spiser de for meget slik om aftenen, når børnene er puttet). Og så går de med en konstant dårlig samvittighed over, at børnene har for lange dage i institution, og at de ser dem for lidt. Mest af alt har de brug for en ferie – en voksenferie på en varm strand, hvor de kan ligge og dase, indtil de ikke gider dase mere. Men det taler de, gud forbyde, ikke højt om. De elsker jo deres børn.

Når mor og far Hansen kan få mere hjælp til at yde selvomsorg, kan de med større overskud slukke for fjernsynet

Når de danske skærmanbefalinger nu strammes til, er det på høje tid. Vi ved, at for meget skærm kan være skadeligt for vores mindste borgere, og lad os endelig løfte hænderne for det nye fokus. Vi må bare ikke smide forældrene ud med badevandet. For når danske børn de sidste år har set for meget skærm, er det ikke kun udtryk for uvidenhed. Det er i høj grad udtryk for et øget pres på de danske småbørnsforældre.

Parallelt med de nye skærmanbefalinger er der brug for at rette en større omsorg mod de voksne. Og det skal starte allerede ved det første besøg af sundhedsplejersken: Hvordan kan I bruge jeres netværk? Hvordan får I som par (hvis I er to om opgaven) støttet hinanden i at holde pauser og lade op? Hvordan kan I få sænket forventningerne til det kulinariske resultat på tallerkenen de næste fem år?

På arbejdspladsen er der brug for love, der sikrer større fleksibilitet for småbørnsforældre. Der er brug for, at cheferne får hjælp til at lytte til disse medarbejdere, med en nysgerrighed på deres behov. Og der er brug for, at politikerne åbner op for større fleksibilitet i pasning af eget barn ved sygdom.

Når mor og far Hansen kan få mere hjælp til at yde den selvomsorg, de har brug for, kan de med større overskud slukke for fjernsynet, lægge deres egen telefon væk og være mere delagtige i deres børns glæder og frustrationer.